En begynderguide til forberedelse til dit første maraton

Resumé:
Denne guide viser, hvordan du forbereder dig til dit første maraton med et eksempel på en 36-ugers plan, der bygger fra korte løbe- og gåture til længere løbeture. Den indeholder forskellige udgangspunkter for folk, der allerede løber regelmæssigt. Du lærer også, hvordan du styrer din indsats og øver dig i ernæring og hydrering, efterhånden som distancen vokser.

Nærbillede af maratonløberes ben og sko ved starten af ​​et løb, taget midt i et skridt på en byvej

Fra din første løbetur til maratondagen

Det er spændende at beslutte sig for at løbe hen imod et maraton, selvom 42,2 kilometer eller 26,2 miles føles svært at forestille sig lige nu. Du undrer dig måske over, hvordan du skal holde ud så længe, ​​når du først er begyndt at løbe. Svaret kommer gennem den træning, du laver over mange uger. Dine første sessioner er korte og inkluderer gåture mellem løbesektionerne. Senere vil du bruge mere tid på at løbe i løbet af ugen og begynde at tilbagelægge længere distancer i én session. Du vil lære at starte blidt og bemærke, hvornår en gåtur hjælper dig med at holde i gang. Efterhånden som dine løbeture bliver længere, vil du også finde ud af, hvordan din indsats føles, når du allerede har bevæget dig i et stykke tid.

Denne guide indeholder et eksempel på en 36-ugers plan, der tager dig fra de indledende løbe-gå-sessioner til dit første maraton. Den giver dig tre løbeture om ugen med lettere uger efter perioder med opbygning, så du har tid til at restituere, før du fortsætter. Efterhånden som de længere løbeture vokser, vil du have mulighed for at øve din ernæring og hydrering, mens du løber, og finde en tilgang, du kan vende tilbage til på maratondagen. Når du når starten, vil du have brugt måneder på at lære, hvordan du klarer længere løbeture, og hvad du skal bruge for at fortsætte. Hvis du allerede løber regelmæssigt, viser guiden også, hvor du kan tilslutte dig planen baseret på de distancer, du i øjeblikket tilbagelægger.

Gør dig klar til maratontræning

Du kan starte et sted, hvor du føler dig tryg ved at løbe, og hvor du kan planlægge dine træningspas. De første uger er korte, så du behøver ikke at organisere alt det udstyr, du bruger senere i træningen. Efterhånden som træningspassene vokser, vil du bruge længere tid i dine sko og begynde at øve dig i at medbringe brændstof og drikkevarer. Start med det, der hjælper dig med at gennemføre de første træningspas, og vær derefter opmærksom på alt, der bliver ubehageligt eller svært at håndtere, efterhånden som du går videre.

  • Løbesko, der passer godt:
    Vælg et par, der føles sikkert uden at trykke eller gnide, når du løber. En specialiseret løbebutik kan hjælpe dig med at prøve forskellige sko, hvis du er usikker på, hvor du skal begynde. Læg mærke til, hvordan de føles ud over de første par minutter af en session. Efterhånden som dine løbeture bliver længere, kan et lille område med gnidning blive noget, du skal tage dig af inden den næste løbetur.

  • Tøj du kan bevæge dig i komfortabelt:
    Tag tøj på, der passer til vejret, og som ikke begrænser din bevægelsesfrihed. Løbesokker og -undertøj fortjener også opmærksomhed, især når du begynder at bruge meget længere tid på dine fødder. Hvis noget glider eller gnider gentagne gange, så skift det under træningen, så du ved, hvad der føles behageligt inden maratondagen.

  • En måde at følge tid og distance på:
    En telefontimer kan hjælpe dig med at følge de tidlige løbe- og gåpas. Senere kan et løbeur eller en app som Strava hjælpe dig med at følge distancepassene. En målt rute er en anden mulighed. Nogle ure måler pulsen ved håndleddet eller kan parres med en separat pulsmåler, som du kan finde nyttig, efterhånden som din træning udvikler sig.

  • En måde at medbringe det, du har brug for, på længere løbeture:
    Når træningspassene bliver lange nok til, at du kan øve dig i at optage brændstof og få væske, så tænk over, hvordan du vil medbringe dem. Du kan prøve et løbebælte eller en vest under træningen. Brug de længere træningspas til at finde ud af, om du kan nå det, du har brug for, mens du bevæger dig, og om det forbliver behageligt under hele løbeturen.

En kort rute tæt på hjemmet kan fungere godt, mens træningspassene er tidsstyret. Du kan lære den at kende i løbet af de første par uger og tilføje en ekstra strækøvelse, når løbeturene bliver længere. Du kan også bruge et løbebånd til noget af din træning. Når planen beder dig om at tilbagelægge længere distancer, vil du have en bedre fornemmelse af, hvor du nyder at løbe, og hvor meget plads du har brug for. Du kan lade dine ruter vokse i takt med din træning.


Lær at håndtere indsatsen under maratontræning

Start dine løbeture blidt nok til, at du kan tale i hele sætninger, mens du bevæger dig. Dette er taletesten, og den giver dig en måde at tjekke din indsats på uden at skulle have et måltempo. Under en længere løbetur, tjek igen, når du har bevæget dig et stykke tid. Et tempo, der føltes behageligt i starten, kan begynde at føles sværere med tiden. Hvis det bliver svært at tale, så sænk farten, mens du stadig løber, eller tag en gåpause. Det er vigtigt at lære at foretage den justering, når du forbereder dig til et maraton, fordi et behageligt antal kilometer i de første par kilometer ikke fortæller dig, hvordan resten af ​​en lang løbetur vil føles.

Planen bruger også hastigheden af ​​opfattet anstrengelse, eller RPE, til at beskrive, hvor hårdt løb føles på en skala fra 1 til 10. De fleste sessioner ligger omkring RPE 3-4. Du ved, at du træner, men din vejrtrækning er håndterbar, og du kan føre en samtale. En gåpause kan føles tættere på RPE 1-2. Et par senere sessioner tilbyder korte, valgfrie perioder på RPE 5-6, hvor det bliver sværere at tale i fulde sætninger. Hver har et let alternativ, og de lange løbeture forbliver på RPE 3-4. Målet er at genkende, hvornår din indsats stiger, og reagere, før løbeturen bliver svær at klare.

Hvis du gerne vil forstå, hvordan disse indsatser passer ind i bredere maratontræning ud over denne eksempelplan, gennemgår "Hvorfor er løbezoner vigtige for maratontræning?" de forskellige zoner og hvad de bruges til

Brug af 36-ugers maratonplanen

Du vil ikke have en ny distance at tilbagelægge hver gang du løber. I de første uger vender de velkendte tider tilbage, så du kan vænne dig til at løbe lidt længere tid, før den næste ændring. Efterhånden som træningen udvikler sig, begynder den tredje løbetur at tage dig længere, mens de andre sessioner giver dig mere løb i løbet af ugen. En lettere uge kommer hver fjerde uge frem til uge 28, hvilket giver dig tid til at restituere, før distancen vokser igen. Uge 31 er også lettere, før de sidste lange løbeture. Uger 34 og 35 danner nedtrapningen, hvor løbeturene bliver kortere, så du kan restituere efter dine længste træningsuger før maratonløbet. Find tre dage, der fungerer for dig, og lad mindst én dag være uden løb imellem dem. Hvis en uge føles som mere, end du komfortabelt kan klare, så gentag en uge, du kender, før du går videre. Planen behøver ikke at passe præcist ind i 36 uger.

De tidlige sessioner er tidsstyret, så du kan følge dem med en simpel timer. Du starter med en fem minutters opvarmningsgang, følger derefter den viste løbning og gang for den pågældende dag, før du afslutter med en fem minutters nedkølingsgang. Begge gåture er inkluderet i den samlede tid. Hvis løb-gang-mønsteret gentages, skal du gennemføre den sidste gåtur, før du starter din nedkøling. Fra uge 5 begynder den tredje session at give dig en distance, du skal tilbagelægge, hvor eventuelle gåpauser tæller med. Meget senere har de længste løbeture også en tidsgrænse, så du afslutter hovedsessionen, når du når distancen eller den grænse, alt efter hvad der kommer først. Hvis du allerede løber regelmæssigt, vil udgangspunkterne nedenfor hjælpe dig med at finde en uge, der passer til det, du kan klare i øjeblikket.


Hvor skal du starte i maratonplanen?

Hvis du allerede løber regelmæssigt, kan du muligvis begynde længere i planen. Vælg din startuge baseret på den løbning, du klarer nu, i stedet for en distance, du tilbagelagde for et stykke tid siden.

  • Ny til løb:
    Start i uge 1, forudsat at du allerede kan gå komfortabelt i tredive minutter.

  • Komfortabel løbetur på 5 km:
    Overvej uge 9, hvis du i øjeblikket løber tre gange om ugen og komfortabelt kan løbe 5 km under dit længere løb.

  • Komfortabel løbetur på 10 km:
    Overvej uge 15, hvis du i øjeblikket løber tre gange om ugen og komfortabelt kan løbe 10 km på din længere løbetur.

  • Komfortabel tilbagelæggelse af et halvmaraton:
    Overvej uge 25, hvis du i øjeblikket løber tre gange om ugen og komfortabelt kan tilbagelægge en halvmaratondistance under dit længere løb.

Læs alle tre sessioner i den uge, hvor du planlægger at starte. Hvis de kræver væsentligt mere løbning, end du klarer i øjeblikket, så start tidligere og giv dig selv mere tid til at bygge op.

Et eksempel på en 36-ugers maratonplan for begyndere


Uger 1-8: Begynder at løbe

Uger 9-14: Bygger ud over 5K

Uger 15-24: Bygger ud over 10.000


Uger 25-36: Forberedelse til maratonløbet

Øvelse af ernæring og hydrering til dit maraton

Efterhånden som de lange løbeture begynder at tage længere tid, får du mulighed for at lære, hvordan det føles at give brændstof, mens du bevæger dig. Tænk over, hvad du spiste, før du tog afsted, og om du følte dig godt tilpas, da løbeturen var i gang. Senere træningspas giver dig plads til at prøve de kulhydrater, du måske bruger under et maraton, uanset om det er en gel eller noget andet, du kan have med dig. Du kan bemærke, hvornår du tog det, og hvordan du havde det bagefter, og derefter foretage ændringer på en anden træningstur. Når du når de længste træningspas, er målet at bruge en tilgang, du kender, i stedet for at forsøge at finde en på dagen.

Hydrering er også en del af den praksis. Læg mærke til, hvor meget du vil drikke på længere løbeture, og hvordan forholdene påvirker, hvad der føles behageligt, uden at tvinge væske ind blot for at nå et bestemt tal. Du kan også overveje, om en elektrolytdrik er en plads i dine længere træningspas. Hvis du deltager i et løb, så find ud af, hvad der vil være tilgængeligt på ruten. Du kan beslutte at medbringe din egen drik eller brændstof, især hvis løbsarrangementet tilbyder noget, du ikke har prøvet. Brug træningen til at finde ud af, hvordan du vil medbringe det, og om du nemt kan nå det, mens du løber. Disse små praktiske valg kan få din maratondag til at føles meget mere velkendt.

Håndtering af restitution under maratontræning

Efterhånden som løbeturene vokser, vil du måske bemærke, at det er forskellige ting at afslutte et træningspas og føle sig klar til det næste. En længere løbetur kan gøre dine ben trætte den følgende dag, selvom du har holdt indsatsen behagelig hele vejen igennem. Vær opmærksom på, hvordan du har det, når din næste løbedag kommer. Hvis du stadig er usædvanligt træt, så giv dig selv mere tid til at restituere, før du løber igen. Det er vigtigt at spise nok og få den søvn, du har brug for, i løbet af træningsugen, især når du bruger mere tid på at løbe.

De lettere uger i planen giver dig mulighed for at restituere, efter at distancen er vokset. Lad disse uger forblive lettere, selvom de kortere løbeture føles lette. Du kan også gentage en uge, når en ny distance giver dig brug for mere tid, før du går videre. Hvis du gerne vil se nærmere på, hvad der sker mellem træningspassene, Running Recovery Explained dig igennem det.

Når en lang løbetur bliver vanskelig

En lang løbetur kan starte komfortabelt og føles helt anderledes, når du har bevæget dig i et par timer. Når det sker, så tjek hvad der har ændret sig, før du beslutter dig for, hvordan resten af ​​løbeturen vil være. Hvis din vejrtrækning er blevet sværere, så sænk tempoet. Hvis en gåpause hjælper dig med at falde til ro, så tag den og begynd at løbe igen, når du føler dig klar. På de længere træningspas kan du også øve dig i at følge den brændstoftilgang, du har udviklet under træningen. Dette er beslutninger, du kan træffe under en løbetur. Du behøver ikke at vente, indtil du har svært ved at bruge dem. For et nærmere kig på, hvordan disse træningspas forbereder dig til distancen, kan du udforske Forstå Marathon Long Runs.

Den resterende distance kan føles stor, når du er træt, selv på en rute, du kender. Ret din opmærksomhed tilbage til den næste del af træningen, såsom at nå det næste sving eller gennemføre den næste planlagte løbestrækning. Når du kommer dertil, så beslut dig for, hvordan du har det, og hvad der kommer bagefter. Det giver dig en måde at fortsætte med at træffe nyttige valg uden at bede dig selv om at føle dig tryg ved hver kilometer, der stadig ligger forude. Nogle løbeture skal stadig slutte tidligere end planlagt. Hvis du bliver utilpas eller udvikler smerter, så stop i stedet for at behandle distancen som noget, du skal gennemføre. For mere om, hvad du skal gøre, når en lang løbetur begynder at føles vanskelig, kan du udforske, hvordan du håndterer den mentale side af maratonløb. Den ser på, hvordan du holder fokus og træffer nyttige beslutninger, efterhånden som distancen vokser.

Tag din træning med til maratondagen

Før maratonløbet skal du se på ruten og begivenhedens tidsgrænse, så du ved, hvordan dagen vil forløbe. Find ud af, hvad der vil være tilgængeligt ved drikkevarestationerne, og beslut, hvad du selv vil medbringe. Giv dig selv tid til at nå starten uden at haste. De første kilometer kan føles usædvanligt lette med andre løbere omkring dig, så start med den overkommelige indsats, du øvede dig på under træningen. Hvis planlagte gåpauser hjalp på dine lange løbeture, kan du bruge dem fra starten i stedet for at vente, til du er træt.

Den sidste del af maratonløbet vil føre dig ud over din længste træningssession, og det er en del af det, der gør din første så mindeværdig. Du vil bevæge dig ind på en ny distance med måneders løb bag dig. Når indsatsen stiger, kan du sætte farten ned eller tage de gåpauser, du har øvet dig på. Se dig omkring, mens du går, især når du når et punkt, du engang ikke kunne forestille dig at tilbagelægge. Du har arbejdet hen imod denne dag i mange træningsuger. Lad dig selv nyde at være der, og vær stolt af hver kilometer, der bringer dig tættere på målstregen.

Ofte stillede spørgsmål: Marathontræning og løbsdag

Hvad betyder det at "støde ind i muren" i et maraton?

Løbere bruger denne sætning om et markant fald i energi og tempo i den senere del af et maratonløb. Det forbindes ofte med lavt indhold af lagret kulhydrat, selvom en for hurtig start også kan bidrage. Det er ikke noget, alle løbere oplever. De lange løbeture giver dig tid til at øve en håndterbar startindsats og din tilgang til at optanke energi inden maratondagen.

Kan jeg bruge et løbebånd til maratontræning?

Du kan bruge et løbebånd til både de tidtagne løbeture og træningspas med distancemål. Det kan hjælpe dig med at holde træningen ved lige, når det er svært at løbe udendørs. Hvis dit maraton skal foregå på veje, vil det at bruge tid udendørs under træningen også hjælpe dig med at vænne dig til at løbe på den jord, du møder på dagen. Brug løbebåndet, hvor det passer ind i din uge, og indbyg udendørs løb i din forberedelse, efterhånden som de længere træningspas vokser.

Skal jeg løbe med en maratontempogruppe?

En tempogruppe kan give dig selskab og en vejledning til en bestemt sluttid, men tempoet skal stadig passe til den indsats, du har øvet dig i. Hvis det at blive i gruppen gør de første kilometer for hårde, så lad det være, og find tilbage til din egen løbetur. Du kan gennemføre dit første maraton uden at følge en pacer.

Hvad hvis jeg har brug for toilettet under maratonløbet?

Tjek informationen om begivenheden på forhånd, så du ved, hvor der er toiletter på ruten. Hvis du har brug for et, så brug det, og vend derefter tilbage til din planlagte indsats, når du genoptager løbet. Et kort stop er en normal del af mange løberes maratondag. Det ændrer ikke på den distance, du allerede har tilbagelagt.

Afsluttende tanker

Der er meget at nyde mellem at beslutte sig for at løbe et maraton og ankomme til start. Du vil have dage, hvor du overrasker dig selv, og dage, hvor du bare dukker op, fordi løb er blevet en del af din uge. Begge dele fortjener lidt anerkendelse. Tag dig tid til at bemærke de øjeblikke, der engang føltes uden for rækkevidde. De er dine længe før nogen sætter en medalje om din hals.

Når maratondagen kommer, så lad dig selv nyde det. Du har fortjent din plads ved starten gennem alle de almindelige træningsdage, der har bragt dig dertil. Løb ruten på den måde, der fungerer for dig, og lad dig selv nyde menneskerne omkring dig. Når du når målstregen, har du gennemført dit første maraton. Vær stolt af det.



Rådfør dig altid med en læge eller certificeret coach, inden du påbegynder et nyt træningsprogram. Oplysningerne er kun til uddannelsesmæssige formål og erstatter ikke personlig rådgivning.

Tom Baldwin

Grundlægger af FLJUGA, en uafhængig ressource inden for udholdenhedstræning dedikeret til evidensbaseret løbe- og triatlonuddannelse. Han har en BA (Hons) i udendørs coaching og lederskab, en BSc (Hons) i psykologi og en PgCert i sundhedspsykologi, samt kvalifikationer som UESCA-certificeret løbecoach, UESCA-certificeret triatloncoach og ECSI (tidligere Ironman U)-certificeret triatloncoach. FLJUGAs mission er enkel: at gøre udholdenhedstræning tilgængelig, effektiv og bygget op for alle.

https://www.fljuga.co.uk/om-os
Tidligere
Tidligere

10 eksempler på tempoløb, du kan inkludere i din 5K-træning

Næste
Næste

Træning til dit første halvmaraton som ny løber